19. Der Ruf des- Lebens
box 24/2
2 hyr Skuespll
af
Artnur Schhitzler.
3-Akts-Skuespillet „Livets Raah“
paa Lessingtheatret.
Det var en mierkelig Nyhed, som
den fejrede wienske Forlatter Arthur
Schnitzler, Forfatteren til „El.
skovsleg“ og til „Anatole“, i Lerdags
lod lebe af Stabelen poa Berlins Les¬
Isingtheater. Den ferste Akt tog
Publikum med Storm; man veniede
efter denno noget meget befydeligt, mien
anden og specielt tredje Akt vakte rig¬
tignok mere Forundring end Beundring,
og efter Toppets sidste Fald udfegle¬
des en kraftig Kamp mellem klappende
og hyssende.
Skuespillet, der foregaar i Wien 1
Midten af forrige Aarhundrede, begyn¬
der i en gammel Mands Sygevrrelse.
Den gamle Ritmester Moser er en me¬
get svagelig Mand, men Legen mener,
at han desuagtet endnu kan, leve en
Rekke Aar, i hvilken han, der er en
Plageaand og Hustyrah af veerste Art,
lil Gavns kan pine sit eneste Barn,
Datteren Marie, der nu udger hele
hans Familie. Det er Krigstider, og
forbi den unge Piges Vinduer drager
det ene Regiment efler det andet. Blandt
disse er der et, om hvilket hele Byen
taler. Det er „de blaa Kyrasserer“
der har anmodet Keiseren om at maatte
blive stillet paa den mest udsatte Plads.
Regiinentet vil sone en Brode, det har
gjort sig skyldig i for tredive Aar si¬
den, da det en Gang midt under et
Slag har grebet Flugten, Det daarlige
Exempel har smittet, og Slaget er ble¬
vet tabt paa Grund af „de blau Kyras¬
serer“s Flugt.
# Alles Maries Tanker er hos delle
Regiment, thi ved dette tjener en ung
Officer, hun idelig dremmer om. En
eneste Gang har hun veret sammen
med ham. Det var- paa ei Bal, hvor
de nafladelig dansede sammen, og fra
dette Gjeblik har hun higet efter at
hvile i hans Favn. En ung Forstfnand,
der hyppig kommer i hendes Hjem,
anholder om hendes Haand, men hun
alviser Tilbudet ved aabent at forteelle
ham, at hun i Tankerne er en falden
Kvinde cg en Morderske. For at hvile
i den tilbedte Officers Favn, onsker-kun
saa inderlig tidt, at hendes gamle Fa¬
der maatte afgaa ved Deden, saa at hun
havde sin Frihed og kun behevede at
leve for sin Elskov. Forstmanden er¬
klerer imidlertid, at dette jo kun er
Pjank og Griller, og at han vil vente
paa, at hun skifter Sind.
Endnu samme Dag rober Faderen
hende en frygtelig Hemmelighed. Han
skrifter for hende, at det er ham, der
var den elendige, der for tredive Aar
siden fik Regimentet til at svigte sin
Pligt. Han, der var mellem Officerer¬
ne, havde pludselig hert pau Livets
Thoie Raab, Hustru og Born var blevne
ham mere end Fedrelandet. Han hav¬
de lige med ét vendt sin Hest og var