11.
box 18/3
Reigen
4
Sy selv Deres Hatl
Vimmelskaltet 45.
Forfatter, et Mestervark, om hvilket
markeligere virker det, at den lille
f. Eks. „Frankfurter Zeitung“ skrev
KEkstrabladetes Kronik.
Kobold nu kommer springende og ved
ved dets Fremkomst: „Lucians He¬
et bureaukratisk Drilleri legger Pin¬
teresamtaler er bekendte og beremte.
dringer i Veien for en Teaterforestil¬
I Schnitzlers „Reigen“ har vi noget
ling, der er forberedt under selve Fru
„Reigen“ og
lignende, en Konslivets Psykologi, der
Nansens Egide.
i Aabenhjertighed og aandelig Frihed.
Hvor er vi egentlig henne, naar to
Ridderen af den blaa
men ogsae i kunstnerisk Finhed kan
kunstneriske Kavtionister som Betty
maale sig med Lucian“ — den gri¬
Nansen og Arthur Schnitzler maa ri¬
Blyart.
ske Sofist, som skabte den satiriske
sikere ikko at blive „taget god“ af en
Dialog og paa dette Felt naaede en
Mand af P. A. Rosenbergs Format?
Af cand. mag. Niels Th. Thomsen.
ligefrem blaendende Virtuositet og fo¬
Kan der presteres noget bedre Bevis
rekommer forunderligt moderne den
for Teatercensurens Utaalelighed end
Den Situation, som truede med at
Dag i Dag.
det, Censor her har leverei?
indtrade allerede den Gang, da Carlo
„Reigen“ er ne#p satiriske Dialo¬
Men det er altsaa nedvendigt
Wielh interesserede sig for en Opfe¬
ger, skrevet med et artistisk Raffine¬
Holbergs og Gustav Wieds Fodre¬
reise af Schnitzlers „Reigen“, er mi
ment, uden hvilket enhver af de ti
land — at trade i Skranken for
altsaa blevet akut: Censor forbyder!
Samtaler vilde lebe Risiko for at for¬
Schnitzler, for at det store Publikum
Ridderen af den blaa Blyant stryger
groves i Retning af det laskive. Der
ikke skal tro, at Rosenberg har Ret,
— ikke blot nogle enkelte Repliker.
vil i hele Samlingen nappe kunne
naar han offentligt gennem Inter¬
men hele den projekterede Forestil¬
paapeges et eneste udelikat, plat eller
views, hau ikke bar dementeret, be¬
ling. Og der er oven i Kobet Folk,
anstedeligt Ord. Schnitzlers flojls¬
legner „Reigen“ som noget „Stineri“,
som finder, at dette er i sin Orden,
blode Sprog undgaar enhver Raahed,
der „kun handler om Parring“, Hvis
hvad enten de nu har opportune
Vel bevager hele hans omfattende
dette virkelig er den interviewede Em¬
— Grunde, er Hyklere eller aandeligt
For##tterskab sig nasten udelukkende
bedsmands ipsissima verba, kán man
smalsporede, eventuelt baade-og.
Eros' Sfare: men hans Erotik bliver
ikke kraftigt nok protestere imod, at
Selv principielle Medstandere af
aldrig smagles: Ingen eier en hojere
en lille dansk Skribent, der gaar for
let Rudiment. Teatercensuren er, har
udviklet Sans for, hvad der ber viere
#t besidde literer Kultur, paa en saa
det store og hele veret tilbojelige
res tucendu; hon kender og anvender
wvederhaftig Mande karakteriserer ei
at mene, at P. A Rosenberg bidtil
Antyi'ningens Kunst, om fornodent ved
Aandsarbeide af „Reigen's Rang,
bur undgauet saa godt som enhver
eilighed til ut dumme sig. Saa meget#skrevet af Ostrigs sterste nulerende Hjelp af Figenblads-Tankestreger.
der er ikke sikkert,
Iver nedvendigt!
Som Josef Körnen
lige Monografi
Gestalten und Pr
lige Sider af Liv
gerne.“ Og hvor b
undtagelsesvis ind
ret, herer hun lig
„Keden“ som hi
tagere i Rundd
starkt, at Forfatt
er en Tilskuer til
en Gennemskuer.
Ingen Digter
Maadehold med
Arbejde end Schni
Da han i Vinter
skrevet de 1 10
dem trykke som N
te Bogen til sine
med en kort Forta
som oplyst 1 Mo
Schnitzler-Hefte 1
terens 60 Aars Fo
bl. a. udtalte,
Verdi efter hans
noget andet end#
hold efter de greld
les at forbrde Ou
det har han tusind
fojer denne inter
Hjemmelsmand: