ig¬
Horsens Ceater.
I Aftes: „J Dodens Stund“.
(„Hans sidste Vilje").
Der var kun folgt lidt til „Den frie Sce¬
ne“s Tournéforestilling i Aftes. Men den
wienske Forfatter Arthux Schuntzlers
Skuespil er ogsaa megek krist og tungt og bit¬
tert, og det er ikke noget for Folk i den lyse,
om end ikke milde Maj. I forste Akt for¬
ulykker en ung Mand ved at styrte med Hesten
paa en Ridetur, og hans sidste Bon til hans
Foraeldre og Soskende er, at Familien skal
antage sig den Kvinde, med hvem han har
levet i frit Forhold=og den lille Dreng, som
er Frugten af denne Forbindelse. I de fol¬
gende Akter ser man, hvorledes Familien op¬
fylder denne Forpligtelse. I anden Akt dor
ogsaa Barnet, og derefter bliver man i sidste
Akt Vidne til, hvorledes Familien, tilskyndet
af en hjeertelos Svigerson in spe, vil frigore
sig for den stakkels Kvinde, som nu netop
trangte til dobbelt Trost, og derved driver
hende til selv at soge Doden. Kun Husets
Datter har Hjertet paa det rette Sted, og da
hun horer Sammenhangen, bryder hun med;
sin usympatetiske Forlovede. I Behandlin¬
gen af disse morke Wmner har Forfatteren
nedlagt megen sand og bitter Mennesteskil¬
dring, megen dyb Menneskekundskab. Skue¬
spillet er umiskendeligt en Digters Veerk, og
Replikernes Ord har dagligdags Virkeligheds¬
klang.
Til at begynde med syntes det Spil, der
i dette dystre Stykke ydedes af denne neesten
ukendte Skuespillerstab, sor fleres Vedkom¬
mende noget dilettantisk. Men adskillige vok¬
sede med Dramaet og ydede god og agte Kunst.
Som den stakkels Kvinde mindede Fru El¬
len Rassow med sit sorte Haar og sine ve¬
modige Zine om et adelt Maleri, hvis Titel
kunde have varet „Sorgen“; hendes Ydre og
Spil havde forovrigt Lighedspunkter med
Anna Larssens. Ogsaa Hr. Axel Strom
som Husherren, der er Professor og Rigsdags¬
mand, og hvis Liberalitet viser sig at vere af
ret udvendig Art, Frk. Fausta Nilsson
som den retsindige Datter samt Frkn. Emma
Christiansen og Karen Madsen
som et Par andre Slagtninge ydede dygtigt
Spil. Derimod var Fru Amalie B
som Moderen og Hr. Knud Rassow
den hiertelose Lage noget min##
Den lille 4 Aars Dreng ag¬
med sit Legetoj.
Der blev gredt en
gen Mellemal
ovrigt var d#
Tilstuerpladsen, mens Täfe,
talrige Dore klaprede og peb ustandsengen de
tabte snart et, snart et andet med stort Ra¬
balder, og der var megen Forkolelse. Det var
derfor vanskeligt at folge det daempede Ord¬
skfte, saa meget mere som Skuespillerne i For¬
vejen talte for lavmelt.
J. A.
—
—
Telepher 1##.
CDSERTER
1. österr. behördl. konz. Unternahmen für Zeitunge-Ausschnle#e
Wien, I., Concordlaplats 4.
Vertretungen
in Bertin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christiande.
Oent, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minncapols,
Nu#-Vork, Paris, Roen, San Francisco, Stocktoinn, St. Potese¬
burg, Toronto.
prone Jocta tohuos
vomra
A
B
A
Ooke.
Teatret.
Arthur Schnitzler: „J Dodens
Stund“
Det var et i sjalden Grad smukt og
idealt dramanisk Arbejde, som Skue¬
spillere fra „Kobenhavns frie Scene“
i Aftes opforte her paa Teatret, kun
maa beklages, at Publikum var modt
saa faatalligt. Handlingen, der er
overmaade origi ial og speendende, fore¬
gaar i en velhavende wiensk Embeds¬
familie. I forste Akt, hvor til at be¬
gynde med straalende Ungdom og Lykke
slaar en i Mode, faar alt dette en brat
Assluting, da alle Damers Yndling,
Husets unge Son Hugo, bringes doende
til sit Hjem, efter at vere forulykket
paa en Ridetur. Inden Hugo dor,
betror han sin Moder, at han har en
lille Dreng med sin Elskerinde Toni¬
Weber, og det er hans „sidste Villie",
at de to skal optagesi Huset og knyttes
til Familien. Dette sker. Og alle
elsker den lille Dreng og er taalelig
flinke mod Moderen; men da ogsaahan,
den lille blege Skrantning, dor, saa
merker den fattige Toni forst rigtig,
## oberstsbig hun er i det rige Hjem.
Man skammer sig over hende, og da
tilmed Husets Svigerson, den bornerte
og hadske Dr. Schmidt, saa utvetydig
fordrer heude drevet ud af Huset, for¬
lader den stakkels Toni sonderknust det
Hjem, der havde givet hende Naadsens¬
brod, men ikke det, hun trengte mest
til: Kerlighed. Derfor fortrekker hun
Doben. Men Franziska — den afdodes
varmtsolende Spster — hun er som
Famliens onde Samvittighed; da hun
erfarer at Toni er borte og har fundet
den Seddel, hvorpaa stod, at „de aldrig
mere fik hende at se“, retter hun de
haftigste Bebrejdelfer mod Foraldrene,
og sin forlovede, den ubarmhjertige Dr.
Horsens Ceater.
I Aftes: „J Dodens Stund“.
(„Hans sidste Vilje").
Der var kun folgt lidt til „Den frie Sce¬
ne“s Tournéforestilling i Aftes. Men den
wienske Forfatter Arthux Schuntzlers
Skuespil er ogsaa megek krist og tungt og bit¬
tert, og det er ikke noget for Folk i den lyse,
om end ikke milde Maj. I forste Akt for¬
ulykker en ung Mand ved at styrte med Hesten
paa en Ridetur, og hans sidste Bon til hans
Foraeldre og Soskende er, at Familien skal
antage sig den Kvinde, med hvem han har
levet i frit Forhold=og den lille Dreng, som
er Frugten af denne Forbindelse. I de fol¬
gende Akter ser man, hvorledes Familien op¬
fylder denne Forpligtelse. I anden Akt dor
ogsaa Barnet, og derefter bliver man i sidste
Akt Vidne til, hvorledes Familien, tilskyndet
af en hjeertelos Svigerson in spe, vil frigore
sig for den stakkels Kvinde, som nu netop
trangte til dobbelt Trost, og derved driver
hende til selv at soge Doden. Kun Husets
Datter har Hjertet paa det rette Sted, og da
hun horer Sammenhangen, bryder hun med;
sin usympatetiske Forlovede. I Behandlin¬
gen af disse morke Wmner har Forfatteren
nedlagt megen sand og bitter Mennesteskil¬
dring, megen dyb Menneskekundskab. Skue¬
spillet er umiskendeligt en Digters Veerk, og
Replikernes Ord har dagligdags Virkeligheds¬
klang.
Til at begynde med syntes det Spil, der
i dette dystre Stykke ydedes af denne neesten
ukendte Skuespillerstab, sor fleres Vedkom¬
mende noget dilettantisk. Men adskillige vok¬
sede med Dramaet og ydede god og agte Kunst.
Som den stakkels Kvinde mindede Fru El¬
len Rassow med sit sorte Haar og sine ve¬
modige Zine om et adelt Maleri, hvis Titel
kunde have varet „Sorgen“; hendes Ydre og
Spil havde forovrigt Lighedspunkter med
Anna Larssens. Ogsaa Hr. Axel Strom
som Husherren, der er Professor og Rigsdags¬
mand, og hvis Liberalitet viser sig at vere af
ret udvendig Art, Frk. Fausta Nilsson
som den retsindige Datter samt Frkn. Emma
Christiansen og Karen Madsen
som et Par andre Slagtninge ydede dygtigt
Spil. Derimod var Fru Amalie B
som Moderen og Hr. Knud Rassow
den hiertelose Lage noget min##
Den lille 4 Aars Dreng ag¬
med sit Legetoj.
Der blev gredt en
gen Mellemal
ovrigt var d#
Tilstuerpladsen, mens Täfe,
talrige Dore klaprede og peb ustandsengen de
tabte snart et, snart et andet med stort Ra¬
balder, og der var megen Forkolelse. Det var
derfor vanskeligt at folge det daempede Ord¬
skfte, saa meget mere som Skuespillerne i For¬
vejen talte for lavmelt.
J. A.
—
—
Telepher 1##.
CDSERTER
1. österr. behördl. konz. Unternahmen für Zeitunge-Ausschnle#e
Wien, I., Concordlaplats 4.
Vertretungen
in Bertin, Basel, Budapest, Chicago, Cleveland, Christiande.
Oent, Kopenhagen, London, Madrid, Mailand, Minncapols,
Nu#-Vork, Paris, Roen, San Francisco, Stocktoinn, St. Potese¬
burg, Toronto.
prone Jocta tohuos
vomra
A
B
A
Ooke.
Teatret.
Arthur Schnitzler: „J Dodens
Stund“
Det var et i sjalden Grad smukt og
idealt dramanisk Arbejde, som Skue¬
spillere fra „Kobenhavns frie Scene“
i Aftes opforte her paa Teatret, kun
maa beklages, at Publikum var modt
saa faatalligt. Handlingen, der er
overmaade origi ial og speendende, fore¬
gaar i en velhavende wiensk Embeds¬
familie. I forste Akt, hvor til at be¬
gynde med straalende Ungdom og Lykke
slaar en i Mode, faar alt dette en brat
Assluting, da alle Damers Yndling,
Husets unge Son Hugo, bringes doende
til sit Hjem, efter at vere forulykket
paa en Ridetur. Inden Hugo dor,
betror han sin Moder, at han har en
lille Dreng med sin Elskerinde Toni¬
Weber, og det er hans „sidste Villie",
at de to skal optagesi Huset og knyttes
til Familien. Dette sker. Og alle
elsker den lille Dreng og er taalelig
flinke mod Moderen; men da ogsaahan,
den lille blege Skrantning, dor, saa
merker den fattige Toni forst rigtig,
## oberstsbig hun er i det rige Hjem.
Man skammer sig over hende, og da
tilmed Husets Svigerson, den bornerte
og hadske Dr. Schmidt, saa utvetydig
fordrer heude drevet ud af Huset, for¬
lader den stakkels Toni sonderknust det
Hjem, der havde givet hende Naadsens¬
brod, men ikke det, hun trengte mest
til: Kerlighed. Derfor fortrekker hun
Doben. Men Franziska — den afdodes
varmtsolende Spster — hun er som
Famliens onde Samvittighed; da hun
erfarer at Toni er borte og har fundet
den Seddel, hvorpaa stod, at „de aldrig
mere fik hende at se“, retter hun de
haftigste Bebrejdelfer mod Foraldrene,
og sin forlovede, den ubarmhjertige Dr.