Liebelei
box 11/3
9. An ennnen
T0
WRERTENTEE
—
O l. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausseh
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
D in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Gent, Kc
hagen. London, Madrid, Mailand, Minneapolis, New¬
Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Petersbi
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
# Kusschnitt ans: -eeen.
E TÖm7 2
S
„Elskovsleg“,
den iyske Forfatter Arthur Schnitz¬
lers ny Skuespil, opförtes her i
Aftes af Adam Poulsen—Anna
Larssen=Tourneen. Teatret var
fyldt til sidste Plads, og Bifaldet var
til Tider stormende. Stykket er meget
interessant og handler om en ung
Levemand, som er indviklet i flere Kaer¬
lighedsafferer, bl. a. med en anden
Mands Hustru; men under alt dette
spiller han Bold med en ung og alvor¬
lig Piges Hjerte. Han dor i en Duel,
og da den stakkels Pige erfarer dette,
overvaelder Folelserne hende, og Kar¬
lighedens ubeendige Lide skaber og
Skuffelsernes Bitterhed for er sig med
Sorgen til et sandt # seri. Fru
de denne
Anna Larssen
gjorde det,
tragiske Rolle, og hu
irgen over¬
navulig i sidste Akt, ho
rligt. Hr.
vaelder hende, rent ud
den unge
Adam Poulsen
sympatetisk,
Udhaler, som ikke er
Oda Ro¬
med god Virkning.
en udmarket
strups Mizi var #
emar Psi¬
Preestation. Hr. W
rdeles vellykket
lander var ogsac
Hr. Carlo
som den gamle Fo
Wieth var meg flagferdig som
Vennen Theodor.
„Elskovsleg“ ble altsaa en Sukces
for Tourneen, son isvrigt har tient
en syndig Hoben Penge paa sin Fart
gennem Sverig og Danmark. Nu kan
dens Medlemmer sikkert hvile sig paa
deres Laurbar i Sommermaanederne.
L.
(Quellenangabe ohne Gewähr.
* Ausschnitt aus:
8
Evon.77. 5. 07
Horsens Theater.
„Elskovsleg.“
Den österrigste Lege og Dramatiker
Arthur Schnitzler regnes til de realististe
Forfattere og besteftiger sig hovedsage¬
lig med mere eller mindre tilladelige
Keerlighedsforhold. Man siger om¬
hans Stykker, at de er mere Kunsthaand¬
veerk end Kunst og mangler agte Liden¬
skab.
Det sidste synes vi ikke kan siges om
„Elskovsleg“. Noget seerlig betydeligt
Arbejde kan det vel ikke kaldes, men
det har dog et Alvorsord at sige os,
og det siger det paa en Arause, som vi
forstaar og huster.
Ganske vist er de to forste Akter lidt
tynde; i 1ste preesenteres vi blot for de
to unge Levemand og deres Pigeborn,
mens man kun horer om Fritz Lobhei¬
mers (Adam Poulsens) skabnesvangre
Forhold til en gift Kone. Den flutter
med en Udfordring fra hendes Mand.
J anden Akt befinder bi os i den
gamle Musiker Weirings tarvelige Hjem.
Hans Datter Ehristche er nu Fritz's
Elskerinde, men medens han tager For¬
holdet paa samme lette Maade som tid¬
ligere, bliver det ramme Alvor for
hende. Keerligheden er for hende hele
Livet. Ganske fin er Skildringen af
Fritz' Affled med Christine, hvor kun
han bed, al det mansteer sidste Gang.
Der er i disse to Akter mange gode
Enkeltheder, men Handlingen er for
ubetydelig og slaeber sig ofte lidt lang¬
somt afsted. I 3die Akt kommer der
mere Fart i Tingene. Christine sidder
nu paa tredie Dag og venter og venter
paa Fritz, der imidlertid er bleven skudt
i Duellen og begravet for en Time
siden. Hendes gamle Fader soger for¬
geeves at forberede hende. Saa kom¬
mer Vennen med den frygtelige Sand¬
bed. Den sidste Scene haever sig op i
Neerheden af den eegte Tragedie, og
Forfatteren finder her rammende Udtryk
for de store Sjalslidelser.
Som Christine var Fru Anna
Larssen den, der samlede Hovedinter¬
essen om sig. Iforste Akt forekom hun
os lidt mat, men allerede i anden
Akt skildrede hun rorende den tillids¬
fulde Hengivelse i Ojeblikkets Lykke, og
sidste Akt, hvor Lidenskaben bryder
frem, var hendes Spil ligefrem mester¬
box 11/3
9. An ennnen
T0
WRERTENTEE
—
O l. österr. behördl. konz. Unternehmen für Zeitungs-Ausseh
Wien, I., Concordiaplatz 4.
Vertretungen
D in Berlin, Budapest, Chicago, Christiania, Gent, Kc
hagen. London, Madrid, Mailand, Minneapolis, New¬
Paris, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Petersbi
(Quellenangabe ohne Gewähr.)
# Kusschnitt ans: -eeen.
E TÖm7 2
S
„Elskovsleg“,
den iyske Forfatter Arthur Schnitz¬
lers ny Skuespil, opförtes her i
Aftes af Adam Poulsen—Anna
Larssen=Tourneen. Teatret var
fyldt til sidste Plads, og Bifaldet var
til Tider stormende. Stykket er meget
interessant og handler om en ung
Levemand, som er indviklet i flere Kaer¬
lighedsafferer, bl. a. med en anden
Mands Hustru; men under alt dette
spiller han Bold med en ung og alvor¬
lig Piges Hjerte. Han dor i en Duel,
og da den stakkels Pige erfarer dette,
overvaelder Folelserne hende, og Kar¬
lighedens ubeendige Lide skaber og
Skuffelsernes Bitterhed for er sig med
Sorgen til et sandt # seri. Fru
de denne
Anna Larssen
gjorde det,
tragiske Rolle, og hu
irgen over¬
navulig i sidste Akt, ho
rligt. Hr.
vaelder hende, rent ud
den unge
Adam Poulsen
sympatetisk,
Udhaler, som ikke er
Oda Ro¬
med god Virkning.
en udmarket
strups Mizi var #
emar Psi¬
Preestation. Hr. W
rdeles vellykket
lander var ogsac
Hr. Carlo
som den gamle Fo
Wieth var meg flagferdig som
Vennen Theodor.
„Elskovsleg“ ble altsaa en Sukces
for Tourneen, son isvrigt har tient
en syndig Hoben Penge paa sin Fart
gennem Sverig og Danmark. Nu kan
dens Medlemmer sikkert hvile sig paa
deres Laurbar i Sommermaanederne.
L.
(Quellenangabe ohne Gewähr.
* Ausschnitt aus:
8
Evon.77. 5. 07
Horsens Theater.
„Elskovsleg.“
Den österrigste Lege og Dramatiker
Arthur Schnitzler regnes til de realististe
Forfattere og besteftiger sig hovedsage¬
lig med mere eller mindre tilladelige
Keerlighedsforhold. Man siger om¬
hans Stykker, at de er mere Kunsthaand¬
veerk end Kunst og mangler agte Liden¬
skab.
Det sidste synes vi ikke kan siges om
„Elskovsleg“. Noget seerlig betydeligt
Arbejde kan det vel ikke kaldes, men
det har dog et Alvorsord at sige os,
og det siger det paa en Arause, som vi
forstaar og huster.
Ganske vist er de to forste Akter lidt
tynde; i 1ste preesenteres vi blot for de
to unge Levemand og deres Pigeborn,
mens man kun horer om Fritz Lobhei¬
mers (Adam Poulsens) skabnesvangre
Forhold til en gift Kone. Den flutter
med en Udfordring fra hendes Mand.
J anden Akt befinder bi os i den
gamle Musiker Weirings tarvelige Hjem.
Hans Datter Ehristche er nu Fritz's
Elskerinde, men medens han tager For¬
holdet paa samme lette Maade som tid¬
ligere, bliver det ramme Alvor for
hende. Keerligheden er for hende hele
Livet. Ganske fin er Skildringen af
Fritz' Affled med Christine, hvor kun
han bed, al det mansteer sidste Gang.
Der er i disse to Akter mange gode
Enkeltheder, men Handlingen er for
ubetydelig og slaeber sig ofte lidt lang¬
somt afsted. I 3die Akt kommer der
mere Fart i Tingene. Christine sidder
nu paa tredie Dag og venter og venter
paa Fritz, der imidlertid er bleven skudt
i Duellen og begravet for en Time
siden. Hendes gamle Fader soger for¬
geeves at forberede hende. Saa kom¬
mer Vennen med den frygtelige Sand¬
bed. Den sidste Scene haever sig op i
Neerheden af den eegte Tragedie, og
Forfatteren finder her rammende Udtryk
for de store Sjalslidelser.
Som Christine var Fru Anna
Larssen den, der samlede Hovedinter¬
essen om sig. Iforste Akt forekom hun
os lidt mat, men allerede i anden
Akt skildrede hun rorende den tillids¬
fulde Hengivelse i Ojeblikkets Lykke, og
sidste Akt, hvor Lidenskaben bryder
frem, var hendes Spil ligefrem mester¬