Liebelei
54e1 box 13/6
1
Bladet:
Politiken
striver den 6 OKT. 1934
udnytte ham romantisk lige saa
P7e6
aandssvagt som at ville kandisere en
„Sveermel
Rygmarvstaring.
Men er Idéen daarlig, saa er den.
Den sukrede Operette¬
til Gengeeld udfert i samme Plan.
Anretning edelagde
Oicar Strauss, som dog i „En Kvinde,
Schnitzlers Stykke
der véd, hvad hun vil“ selv syntes baa¬
de at vide og at ville noget, har vist
KAN fristes til at tro, at en
drysset et Dusin af sine eldre Node¬
IVI eller anden Mobelhandler af
Udkast ind i Teksten, og paa Vaude¬
den aldre Skole eller Indehaver af
ville-Maner begynder Personerne midt
en Teatergarderobe fra Firserne har¬
i smaa pene og fornuftige Samtaler
faaet flere af vore Teaterledere i
at skrige smagtende Sange ind i An¬
sin Magt og nu realiserer sit Lager
sigtet paa hinanden paa en halv Alens
gennem Repertoireplanen. Fru Tha¬
Afstand.
lia drapperer sig krampagtigt med
Melodierne var, hvad man kalder
Sadelmagerophangninger fra Klun¬
„ierefaldende“, hvilket jo gerne be¬
ketiden, og selv interessante Ansigter
tyder, at de ogsaa falder hurtigt ud
camoufleres med Flid banale. Nu i
af Oret. Bedst virkede Wiener-Toner¬
Aftes oplevede vi „Verdens-Ur-Pre¬
ne i en Scene paa en Have-Restaurant
mière“ paa Arthur Schnitzlers „Liebe¬
i Prateren, fordi de her var motiveret
lei“, bearbejdet til det fadeste Syn¬
med Dansen. Men denne Aftenens
gestykke. For forste Gang gledede
storste Effekt var et af de ferste Op¬
man sig over, at Schnitzler er ded.
trin, og siden blev hvert Optrin mat¬
Hvad vilde han ikke have lidt ved at
tere og kedeligere. Der, var store dede
se sine „Anatole“-Typer forsynet med
Partier, Iscenesetelsen var nu ogsaa
det Chokoladeovertrek, han med hele,
slet. Ikke blot var Mandsdrägterne
sit Talent havde befriet dem for.
med de vide Bukser og de kvadratiske
1 Programmet indremmer Over- Jakkerygge ude af Stilen, men Scene¬
satteren Mogens Dom, der har gjort arrangementerne modvirkede hinanden
sit Arbejde „efter Onske“ — at besverliggjorde Kontakten mellem
„Liebelei“, ingenlunde kan oversut-fde Syngende og Orkestret. Instruktio¬
tes ved det uskyldige „Svermeri“, 'nen var til Tider neesten komisk „gam¬
Og det skal han have Ret i. Imelmodisk“: ved Ordet „op“ peges
op, ved Ordet „ned“ ned, ved Ordet
Schnitzlers Mund beted „Liebelei“ en
megét koldsindig Form for Letsind, „Hjerte“ peges paa Hjertet, ved Or¬
et tomt Rekordjageri paa Kareste-det „Smil“ smiles, tre Skridt til hofre,
riets Omraade, og hans „Liebelei“ er rundt om hinanden, tre Skridt til ven¬
Historien om en kynisk Lejtnant, der istre. De aldste Piger paa Bakken
bukker under for denne temmelig stu-Thar altsaa ikke forgaves bevaret de
pide Kasernesport, og derfor er saa hundredaarige Traditioner. Dilettant¬
revyerne i Handels- og Kontonistfor¬
edelagt af Pigehistorier, da han
endelig meder den, det burde have jeningerne virker helt banebrydende
veret — at Lykken ikke kan reali-ved Sammenligningen.
Midt i al denne kunstneriske Jam¬ .
seres, Fortiden udelukker Frem¬
mer gik Holger Reenberg rundt i en
tiden. Hvilket udmerket finder sit
Symbol deri, at han — da han ende-gammel Musiklarers Lignelse og spil¬
lig har vundet den Ene, den Udvalg-lede et Menneske. Hver Gang han
te — desverre maa afvikle sin sidste jsom en Stemmegaffel gav Tonen C rent
Karlighedsaffare med en Duel, hvorij og klart, breiede Stykket, Sceneriet
og de Medspillende et falsk G. Frling
han falder. Det er en lille besk
Novelle. Og ynaar man nu beteen- Schroder klarede dog den fade Tin¬
ker, at Schnitzler var en af Realis-soldat-Lejtnant helt flinkt, og Heury
mens modigste Pionerer, og at han Schmidt sekunderede ham bravt. Cla¬
aldrig blev tret af at pege paa dens ra Oste, der jo ikke synger stort be¬
Verden, han som Liege dagligt hav- hageligere end en Kniv, der skrider
paa en Tallerken, har et agte Koloni¬
de for Oje, denne Pandoras Aske
havehumer og maatte ofte sige Afte¬
af brutal Seksualitet, Konssygdom¬
me og anden Elendighed, som sej-nens bedste Vittighed. Den led kort
og godt: „s’gu“!
lede under Etiketten Svermeri —
saa forekommer det Indfald at ville —Enung os fager Dame, Frk. Zee
Jarlback, debuterede — tror vi da ¬
i Stykkets kvindelige Hovedrolle som
BEL
54e1 box 13/6
1
Bladet:
Politiken
striver den 6 OKT. 1934
udnytte ham romantisk lige saa
P7e6
aandssvagt som at ville kandisere en
„Sveermel
Rygmarvstaring.
Men er Idéen daarlig, saa er den.
Den sukrede Operette¬
til Gengeeld udfert i samme Plan.
Anretning edelagde
Oicar Strauss, som dog i „En Kvinde,
Schnitzlers Stykke
der véd, hvad hun vil“ selv syntes baa¬
de at vide og at ville noget, har vist
KAN fristes til at tro, at en
drysset et Dusin af sine eldre Node¬
IVI eller anden Mobelhandler af
Udkast ind i Teksten, og paa Vaude¬
den aldre Skole eller Indehaver af
ville-Maner begynder Personerne midt
en Teatergarderobe fra Firserne har¬
i smaa pene og fornuftige Samtaler
faaet flere af vore Teaterledere i
at skrige smagtende Sange ind i An¬
sin Magt og nu realiserer sit Lager
sigtet paa hinanden paa en halv Alens
gennem Repertoireplanen. Fru Tha¬
Afstand.
lia drapperer sig krampagtigt med
Melodierne var, hvad man kalder
Sadelmagerophangninger fra Klun¬
„ierefaldende“, hvilket jo gerne be¬
ketiden, og selv interessante Ansigter
tyder, at de ogsaa falder hurtigt ud
camoufleres med Flid banale. Nu i
af Oret. Bedst virkede Wiener-Toner¬
Aftes oplevede vi „Verdens-Ur-Pre¬
ne i en Scene paa en Have-Restaurant
mière“ paa Arthur Schnitzlers „Liebe¬
i Prateren, fordi de her var motiveret
lei“, bearbejdet til det fadeste Syn¬
med Dansen. Men denne Aftenens
gestykke. For forste Gang gledede
storste Effekt var et af de ferste Op¬
man sig over, at Schnitzler er ded.
trin, og siden blev hvert Optrin mat¬
Hvad vilde han ikke have lidt ved at
tere og kedeligere. Der, var store dede
se sine „Anatole“-Typer forsynet med
Partier, Iscenesetelsen var nu ogsaa
det Chokoladeovertrek, han med hele,
slet. Ikke blot var Mandsdrägterne
sit Talent havde befriet dem for.
med de vide Bukser og de kvadratiske
1 Programmet indremmer Over- Jakkerygge ude af Stilen, men Scene¬
satteren Mogens Dom, der har gjort arrangementerne modvirkede hinanden
sit Arbejde „efter Onske“ — at besverliggjorde Kontakten mellem
„Liebelei“, ingenlunde kan oversut-fde Syngende og Orkestret. Instruktio¬
tes ved det uskyldige „Svermeri“, 'nen var til Tider neesten komisk „gam¬
Og det skal han have Ret i. Imelmodisk“: ved Ordet „op“ peges
op, ved Ordet „ned“ ned, ved Ordet
Schnitzlers Mund beted „Liebelei“ en
megét koldsindig Form for Letsind, „Hjerte“ peges paa Hjertet, ved Or¬
et tomt Rekordjageri paa Kareste-det „Smil“ smiles, tre Skridt til hofre,
riets Omraade, og hans „Liebelei“ er rundt om hinanden, tre Skridt til ven¬
Historien om en kynisk Lejtnant, der istre. De aldste Piger paa Bakken
bukker under for denne temmelig stu-Thar altsaa ikke forgaves bevaret de
pide Kasernesport, og derfor er saa hundredaarige Traditioner. Dilettant¬
revyerne i Handels- og Kontonistfor¬
edelagt af Pigehistorier, da han
endelig meder den, det burde have jeningerne virker helt banebrydende
veret — at Lykken ikke kan reali-ved Sammenligningen.
Midt i al denne kunstneriske Jam¬ .
seres, Fortiden udelukker Frem¬
mer gik Holger Reenberg rundt i en
tiden. Hvilket udmerket finder sit
Symbol deri, at han — da han ende-gammel Musiklarers Lignelse og spil¬
lig har vundet den Ene, den Udvalg-lede et Menneske. Hver Gang han
te — desverre maa afvikle sin sidste jsom en Stemmegaffel gav Tonen C rent
Karlighedsaffare med en Duel, hvorij og klart, breiede Stykket, Sceneriet
og de Medspillende et falsk G. Frling
han falder. Det er en lille besk
Novelle. Og ynaar man nu beteen- Schroder klarede dog den fade Tin¬
ker, at Schnitzler var en af Realis-soldat-Lejtnant helt flinkt, og Heury
mens modigste Pionerer, og at han Schmidt sekunderede ham bravt. Cla¬
aldrig blev tret af at pege paa dens ra Oste, der jo ikke synger stort be¬
Verden, han som Liege dagligt hav- hageligere end en Kniv, der skrider
paa en Tallerken, har et agte Koloni¬
de for Oje, denne Pandoras Aske
havehumer og maatte ofte sige Afte¬
af brutal Seksualitet, Konssygdom¬
me og anden Elendighed, som sej-nens bedste Vittighed. Den led kort
og godt: „s’gu“!
lede under Etiketten Svermeri —
saa forekommer det Indfald at ville —Enung os fager Dame, Frk. Zee
Jarlback, debuterede — tror vi da ¬
i Stykkets kvindelige Hovedrolle som
BEL