slaa Folge med den; men ligesaa lidt som
J Lobet af Ugen ventes Kommissionens
spekuleret
plyser Ne###“
Versene maa skanderes, maa Scenelivet gaa i
Virksomhed her affluttet.
saa in
Nodetakt. Hr. Uhlendorff bevager sig med
Borup har ester sin Losladelse erkleret,
20
Staaltraadsbevagelser som Pjerrot og spiller —
at han var meget imponeret af Assessor
karakteristisk nok — egenilig forst godt, naar
[Rumps indgaaende Kendskab til Bankveesen
h
han er dod og „gaar igen“. Fru Galafrés
ikke og Bankforretninger.
elig
par vel nok mere kraftig af Skikkelse og mere
###ige Vexelfalsknerier.
—
kung og uplastisk i sine Bevagelser, end en Pire¬
rette har Loo til at veere, men hvor var hendes
us onne Stillinger, da hun satter sig ved Liget
Det kgl. Theater.
elher selv da hun hopper rundt tilsidst i Vildel¬
Jo-## # W##d#e
sesdansen, i alt Fald relgorende menneskelige, og
hendes udtrykssulde Ansigt ned de store, i
GR
Siraek udtriedende Ojne og det tomme, halv¬
fiollede Smil gav levende nok den Evaskikkelse af
Altsor=Menneskelighed, som Forfatteren vil haye
frem: ansparslost elskende og forraadente, ned
redebon Villie til at do og skrobeligt Kod, der
elligerel ikke tor, — levente svag Menneskelighed!
af Kod og Blod i Modsetning til Marionet¬
Brynn. Alligevel barer Hr. Joh. Poulsens
Aikchino i mine Ojne langt Prisen; der var
Musik i hans Legime og Porsi i hans Spil,
Fhans Ausigtsudtryk havde en indeedt Ondskab og
hans Vevagelser et brutalt Raseri, som virkede
hilt damonist, og en realistist, pathologist Na¬

#tursankhed soreuer sig paa en gribende Maade

und romantisk Jansasi i hans Fremstilling;
S
Aden vover dylere og grellere Misklange end de
flestes, men oploser dem virkelig i Poesi.

Trods Lagmandskatterierne orenfor benag¬
4
tes det iovrigt naturligvis ikke, at Balletten ger L

esine Sager godt som Ballet; Danjebilledet i
Sn
Jestsalen mindete f. Ex. nydelig om Lehmanns
elstrardige Balbilleder fra vore Bedstesoraldres
Tid.
Vald. Vedel.
Keineren, Ahnie
Anatol
Prosessor Ernstzon Dohnsnyis Oplieeden
Max
(Frk. Ingeborg Larsen.
som Gest paa Kapelmesterpladsen under Pankomi¬
(Hr. P. Reumert). (Hr. Joh. Poulsen).
mens Opsorelse maa vel nermest colattes som en
Alskeds-Souper.
tadeau lil den 1 vite Kredse udbredte Person=Kul¬
kus. Det havde Kuricsitelens Interesse en Bang at ##
A. Schaltzler: Litteratur. Afskeda- herhiemme. At der gennem Legemsbevaegelsernes
se den som Klaversoiller ogsaa i Kobenhavn hojt ##a##
jede Kunstner i Egenskab af Orkesterdirigent.
og Ansigtsudtrykkets levende Billeder, ledsagede
Somper. Pierrettes Sler.
Hans „Vierrette“=Musik er io ilke af den Slage,
Det var egentlig en god Idé, af tre for= og tolkede af Musikkens dunkle, men indtieengende
man husker noget som helst af fra Opforelse til Op¬
Sprog, kan stildres baade en Sorg saa stum,
skellige smaa digteriske Billeder at give os som
forelse (felv om disse ligger tat paa hinanden), naar!
en Inderlighed saa tyst ogit Sindsopror saa
en Essens af den moderne Wienerforfatters
undtages it Par Idérr, f. Ex Wienervaisen, der ind¬
vildt, som Ordets Kunst ei aldeles magteslos
lider 2. Akt, og som flere moderne Operete=Kompo=
Aand. Og i Virkeligheden belyste ## to humo¬
oversor, — derom kan der (ihnes jeg) ingen
nister har sir. vet windst ligesaa gode Pendanter til 1
ristiske Nutidsproverber og den makabre Pierrot¬
Rekning al Oifindsemled, Elegance og landende
Tviol veeret Men det galder jo om, at Pan¬
pantomime fra Wienervalsenes Tid ogsaa nyde¬
Humor.
temimen hperken Uliver til Film eller til Ballet.
lig hinanden oa ndtrykte hrer paa sin Maade
Tei var vel egentlig kun paa denne Vals, man
Og det sorckom mig — men jeg taler her som
den samme Art Overkultur, blodagtigt folelses¬
i Af es markede den fra Wien kommende Dirigents
#en eversor Balletüns Kunst ganste profan og
Narvaretie; den gik ratmirdelig flot Hvor pidt
fuld, spirituelt frivol og raffineret brutal; den
ukynnig — som om Hr. Johaums Ponisen
alle de forlorne, theatralste Cestus, kvoras Partituret
lidt forlorne og lidt bedeervede Bismag, der hes¬
tovrigt besaar, Liev lidt storre eller lidt minhre under
som Arlechino og din udenlandste Gest Fru
ker ved Schnitzlers isorigt baade stemningsfine
Hr. von Dalnänyis iorigt arbejdende Tak stok, man
Galafrés som Picrette berargede sig og gererede
og elstvardige Digluing, kom ogsaa frem, Der
vi oog ve at konstatere, I hvert Fald syntes Musikken
sig som de enes#s levende Mewriester imellem en Ver¬
kurde have varet virkelie Stil over Aslema.
tike mere varlisuld og indtoldsrig end tidligere. Men
den af ynd##aldr, mekaniste Dukker. Naar Menne¬
man tor v.l gaa nd fra, at en tikreisende Dirigent
hu#s ife Fortolknlngen hapde klikket noget del
skefremstillingen synker ned — som oftest i Ballt¬
paa en Prove iller lo ille formaar at andre syn¬
ofte.
derligt i Orfatielie og Ubniyk hos et Orkester, der
ten — i siallos Asheengighed af Musilken, for¬
„Litteratur“ har veret spillet for; det
allerede mange Gange har lost en under en intilligent
randles Lipet paa Seenen til en — let natag¬
er ei lidt godtkobs, men taknemmeligt Amne al
eg lemzekamentssuld Clef omhyggeligt forberedt Op¬
tig — Autematiéme; det samme, som det gal¬
karikere den Sjalssorkludrelse, der er den pro¬
der om ved Fremstgelse af Vers, bor jo gelde gave.
Gesieditigen'en modloges ved sin Indtraden af
fessionelle Sygdom i Litteratkredse, hvor man
i Pankomimens Kunst: Rhythmen og Musikken
Velkomsbifald fra Publikum, og det kgl. Kapel rejste
„sialer“ enhver Trevl af Folelse om i Littera¬
skal stadig hores igennem, men Livet stal allige¬
sig til haus Wre og fulgte ham senere villigt ti
tur, og Professionen som en Betendelse eeder
sig ind i hele Selvet. Men vistnok er der over vel rore sig frit ovenorer, ofte gaa udenom eller ! Held sor Opfereltens glatte Forlob.
—11—1——
paa tveers af Musilken og saa igen modes eg
Schnitzlers Stylke (som jeg ikke kender) en finere:
og folsom Duft, som helt gik bort i det grove