—
II
box 36/8
1. Panphlets Offbri#s
009
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
storiske Romaner staar hejt. Hun kan virke kvindeligt sart, men ogsaa
ter lignes ved en
mandhaftigt voldsom, f. Eks. i de vilde Redselsoptrin, der forekommer i
s men ved at finde
nesten hver eneste af hendes Romaner; hun har visse ialfald formelle
Emreise“, der und¬
Beroringspunkter med Sigrid Undset og er ligesom den norske Nobel¬
enklere Milie, end
pristagerinde Katolik.
tte dramatiske Ar¬
En Forfatter, som tydeligt markerer Overgangen til den helt moderne
se, som bekrafter
estrigske Litteratur, er Anton Wildgans, der repraesenterer den saakaldte,
ilde vere en lige¬
„Wiener-Halv-Ekspressionisme“. Han er ogsaa en typisk Representant for
det estrigske Folk, hvis „lynne“ (som Svenskerne kalder det) utvivisomt
nelskvar¬
har nogen Lighed med vor egen Nations. Östrigeren er en hel Del af en
emstilling
Dremmer og en Fantast, bled om Hjertet, fintfelende og menneskeligt
mild i sin Dom. Danskeren har jo noget af det samme. Wildgans, der er
fedt 1881 i selve Wien, viser i sin Poesi Paavirkning fra Baudelaire, der
anes som Monster for adskillige baade aldre og yngre wienske Digtere.
Efterhaanden vaagner hans Folelse af Samhorighed med sit Folk, hans
Langsel mod Sundhed, bort fra al Overforfinelse. Og snart treder det ty¬
deligt frem, hvori han adskiller sig fra de zldre Wienerdigtere: Han har
baade Felelse og Udtryk for den Tragik, der for Individet kan opstaa af
at tilhere de laveste sociale Lag og bestemmes af usle Kaar under Op¬
veksten. Ligesom Hermann Bahr og Hofmannsthal var han Jurist, inden
han helt og holdent helligede sig Litteraturen. Og hans Gerning som
Straffedommer afspejler sig i hans Verker, f. Eks. i den forbrydervenlige
Enakter „I Evighed Amen“. Han kender af Selvsyn dem, der er kommen
paa Kant med Livet, Lovovertrederne, Gadens Piger, de smaa og de
store Syndere.
Som Forbilleder for hans Dramatik dominerer Frank Wedekind og
Strindberg. Men som det afgjorte Formtalent, han er, undgaar han at
virke som plot og bar Efterligner. Der er Personlighedsprag over Skue¬
spil som „Armod“, „Karlighed“ og „Kain“; og i alle disse dramatiske
Arbeider drejer det sig ikke om Special-Tilfaelde (som enkelte Gange hos
Schnitzler) men om noget stadigt tilbagevendende, om den faellesmenne¬
skelige Skabne og Lod.
ermarken kan anferes
Anton Wildgans var Direkter for Burgteatret i Sasonen 1921—22,
1 Hans Bartsch, der
da Arthur Schnitzler fyldte 60. Han benyttede dengang Situationen til
scher meget last i
offentligt at udtale, at han i Teatrets Navn kun opfyldte en keer Pligt, naar
nderholdningsbegerne
han Anledning af denne celebre Fedselsdag paa festlig Vis genoptog
vellesamlinger: Bit¬
Digterens mest reprasentative og mest estrigske Vark „Den unge Me¬
Selvkarakteristik.
dardus“, en stor „dramatisk Historie“, der foregaar i Wien 1809, da
teratur ikke rig paa,
Byen blev okkuperet af Napoleon. At overvare denne Kampeforestilling
fica von Handel-Maz¬
var en virkelig Teateroplevelse. Ved denne Leilighed modtog jeg uvisne¬
menter, og hvis hi¬