—
box 36/8
1. Panphlets offorints
NIELS TH. THOMSEN
010
lige Indtryk af den heje wienske Teaterkultur, den fineste Blomst af
estrigsk Vesen.
En anden Forfatter, der heller ikke har lagt Skjul paa sin store Ve¬
neration for Schnitzler, er Stefar Zweig, som er javnaldrende med Wild¬
gans og i de senere Aar er blevet en forkeelet Modeforfatter. Zweig, der
herer hjemme i det skenne Salzburg, fik i 1906 Bauernfeld-Prisen for sine
Skuespil, den samme litterare Pris, som i sin Tid blev tildelt Schnitzler.
I denne Sammenhang kan det bereres, at det gentagne Gange har givet
Anledning til Forundring, ikke blot i Ostrig, at Schnitzler endnu ikke har
faaet Nobel-Prisen for Litteratur. Man skulde synes, at han var fuldt saa
kvalificeret som den italienske Forfatterinde Grazia Deledda og kunde
have ligesaa stor Adkomst som Bernard Shaw.
Indenfor den yngste estrigske Litteratur er det sterste Navn afgjort
Franz Werfel; han er fodt i Prag og kun 38 Aar gammel; men han har
allerede en Snes meget forskelligartede Varker bag sig og er kendt og
skattet langt ud over Ostrigs nu saa snavre Granser. Efter Versailles-Fre¬
den kan det forhenverende Ostrig-Ungarn jo ligesom Danmark lignes ved
en Dverg med et altfor stort Hoved. Werfel er en afgjort Modstander af tid¬
ligere Perioders Naturalisme, Individualisme og eksklusiv Dyrkelse af Kun¬
sten for Kunstens egen Skyld. „Fer hed det Natur og Videnskab — nu hed¬
der det Aand og Gud“ — forkynder han bl. a. Hvad det ferst og fremmest
gelder om, er at veere Menneske, sand, ren, sjelelig set et ufordervet
Barn, fri for Forfeengelighed. Kunstneren maa vige for den aandelige Be¬
frier og Forleser. Werfel, der i Aarene 1915—17 deltog i Krigen, de¬
buterer som religiest indstillet Lyriker, paavirket af Rainer Maria Kilke,
og feres naturligt over i Dramaet, idet flere af hans Digte allerede former
sig som en Slags Dialoger, men vidt forskellige fra Hofmannsthals.
Karakteristisk for den unge Weriel er et Arbejde som „Fristelsen, en
Samtale mellem Digteren, Erkeenglen og Luzifer“. — Ejendommelig og¬
saa ved sin overraskende Titel er den Roman, som hedder: „Ikke Morde¬
ren, men den Myrdede er skyldig.“ Den skildrer et Barn, der ligesom
den desillusionerede Menneskehed hungrer efter Godhed og Aand, men
meder Brutalitet og Undertrykkelse, haandhavet efter stivnede Traditio¬
ner. Barnet bliver voksen og ser, ligesom det gudsforladte Europa, ingen
anden Udvej end Flugt mod en ny og bedre Verden, nye Idealer. — Den
meget frugtbare Forfatter har endvidere skrevet en Roman om Komponi¬
sten Verdi og udgivet Verdis Breve. Romanen, hvis starkt suggestive Sprog
bemagtiger sig Laseren, betegner en Milepel i hans hurtige Udvikling og
har i det musikelskende Ostrig bidraget til, at hans Navn er trangt ud i
Krese, hvor det ikke fer var kendt.
box 36/8
1. Panphlets offorints
NIELS TH. THOMSEN
010
lige Indtryk af den heje wienske Teaterkultur, den fineste Blomst af
estrigsk Vesen.
En anden Forfatter, der heller ikke har lagt Skjul paa sin store Ve¬
neration for Schnitzler, er Stefar Zweig, som er javnaldrende med Wild¬
gans og i de senere Aar er blevet en forkeelet Modeforfatter. Zweig, der
herer hjemme i det skenne Salzburg, fik i 1906 Bauernfeld-Prisen for sine
Skuespil, den samme litterare Pris, som i sin Tid blev tildelt Schnitzler.
I denne Sammenhang kan det bereres, at det gentagne Gange har givet
Anledning til Forundring, ikke blot i Ostrig, at Schnitzler endnu ikke har
faaet Nobel-Prisen for Litteratur. Man skulde synes, at han var fuldt saa
kvalificeret som den italienske Forfatterinde Grazia Deledda og kunde
have ligesaa stor Adkomst som Bernard Shaw.
Indenfor den yngste estrigske Litteratur er det sterste Navn afgjort
Franz Werfel; han er fodt i Prag og kun 38 Aar gammel; men han har
allerede en Snes meget forskelligartede Varker bag sig og er kendt og
skattet langt ud over Ostrigs nu saa snavre Granser. Efter Versailles-Fre¬
den kan det forhenverende Ostrig-Ungarn jo ligesom Danmark lignes ved
en Dverg med et altfor stort Hoved. Werfel er en afgjort Modstander af tid¬
ligere Perioders Naturalisme, Individualisme og eksklusiv Dyrkelse af Kun¬
sten for Kunstens egen Skyld. „Fer hed det Natur og Videnskab — nu hed¬
der det Aand og Gud“ — forkynder han bl. a. Hvad det ferst og fremmest
gelder om, er at veere Menneske, sand, ren, sjelelig set et ufordervet
Barn, fri for Forfeengelighed. Kunstneren maa vige for den aandelige Be¬
frier og Forleser. Werfel, der i Aarene 1915—17 deltog i Krigen, de¬
buterer som religiest indstillet Lyriker, paavirket af Rainer Maria Kilke,
og feres naturligt over i Dramaet, idet flere af hans Digte allerede former
sig som en Slags Dialoger, men vidt forskellige fra Hofmannsthals.
Karakteristisk for den unge Weriel er et Arbejde som „Fristelsen, en
Samtale mellem Digteren, Erkeenglen og Luzifer“. — Ejendommelig og¬
saa ved sin overraskende Titel er den Roman, som hedder: „Ikke Morde¬
ren, men den Myrdede er skyldig.“ Den skildrer et Barn, der ligesom
den desillusionerede Menneskehed hungrer efter Godhed og Aand, men
meder Brutalitet og Undertrykkelse, haandhavet efter stivnede Traditio¬
ner. Barnet bliver voksen og ser, ligesom det gudsforladte Europa, ingen
anden Udvej end Flugt mod en ny og bedre Verden, nye Idealer. — Den
meget frugtbare Forfatter har endvidere skrevet en Roman om Komponi¬
sten Verdi og udgivet Verdis Breve. Romanen, hvis starkt suggestive Sprog
bemagtiger sig Laseren, betegner en Milepel i hans hurtige Udvikling og
har i det musikelskende Ostrig bidraget til, at hans Navn er trangt ud i
Krese, hvor det ikke fer var kendt.