2. Cuttings
—
box 38/1
271
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Paris: „Er der et eneste ansteendigt Menneske, som nogensinde kan lade
Beer-Hofmanns mest
vere med inderst inde at tanke paa Deden?“
kendte Arbejde er Skuespillet „Greven af Charolais“, der giver som en Es¬
sens af Digterens Vesen.
En passant og i Tilslutning til Hermann Bahr og hans Kres kan nav¬
nes den markelige Wienerbohème Peter Altenberg, der dode i 1919 —
som en af sin Bys besynderligste litterare Originaler; en moderne Dio¬
genes, et fint Menneske, der snakkede mere, end han skrev, og fik nasten
sterre Betydning som mundtlig Forkynder end som Skribent.
Mere Lyriker end Dramatiker er Hugo von Hofmannsthal, som er 12
Aar yngre end Schnitzler!). Han er kendt af en Mangde Mennesker, som
knapt har market sig hans Navn og aldrig lest en Linje af hans dybsin¬
dige Lyrik; han plejer nemlig at skrive Teksten til Richard Strauss Ope¬
raer. „Rosenkavaleren“, der kaldes „Komedie til Musik“, er forfattet af
Hofmannsthal. Dit var ogsaa hans Bearbejdelse af „Det gamle Spil om
Enhver“ som blev benyttet ved Opferelsen af den oprindeligt engelske
Moralitet paa Det kgl. Teater i 1914, fordansket af Digteren Johannes
Jergensen. Hofmannsthal nyder Anseelse som en af de befydeligste Ny¬
romantikere. Han eisker gaadefulde og dunkle Felelser og leber derved den
Risiko selv at blive dunkel, forfalde til en underlig blodles Stiliseren
og fortabe sig i golde Refleksioner. Til Tider har man ved Lasningen af
hans Digte en Felelse af, at det slet ikke er Meningen med dem, at La¬
seren skal forstaa dem; blot man modtager et Indtryk af deres Ordmusik,
er Digterens Hensigt naact. Hans Opbud af Ordpryd og skenne Adjek¬
tiver er vist uden Sidestykke i moderne estrigsk Poesi, hvis sterste Navn
han er.
Det lyriske er paa en Gang hans Styrke og hans Svaghed; ogsaa
hans Dramaer er nemlig Lyrik; eller det bedste i dem er Lyrik, som en
af hans tyske Kritikere siger. Arbejder som „Tizians Ded“ eller „Daaren
og Deden“ kan betegnes som lyriske Monologer eller Dialoger. Anden
Betegnelse kan jeg heller ikke finde for hans „Smaa Dramaer“ af hvilke
det ferste i Samlingen: „Bjergvarket i Falun“ foregaar i Sverige, hvis
man ter benytte et saa haandgribeligt Udtryk som foregaar.
Foruden det serlig estrigske Hang til Melankoli finder man i dette
meget eksklusive og fornemme Forfatterskab af og til uventet kraftige
Farver og Effekter. Det gelder Digtervarker som „Kvinden ved Vin¬
duet“ og „Eventyreren og Sangerinden“, hvori der rorer sig en starkere
*) Efter at denne Artil var skrevet, er Hoffmannsthal algaaet ved Deden.
—
box 38/1
271
MODERNE OSTRIGSK LITTERATUR
Paris: „Er der et eneste ansteendigt Menneske, som nogensinde kan lade
Beer-Hofmanns mest
vere med inderst inde at tanke paa Deden?“
kendte Arbejde er Skuespillet „Greven af Charolais“, der giver som en Es¬
sens af Digterens Vesen.
En passant og i Tilslutning til Hermann Bahr og hans Kres kan nav¬
nes den markelige Wienerbohème Peter Altenberg, der dode i 1919 —
som en af sin Bys besynderligste litterare Originaler; en moderne Dio¬
genes, et fint Menneske, der snakkede mere, end han skrev, og fik nasten
sterre Betydning som mundtlig Forkynder end som Skribent.
Mere Lyriker end Dramatiker er Hugo von Hofmannsthal, som er 12
Aar yngre end Schnitzler!). Han er kendt af en Mangde Mennesker, som
knapt har market sig hans Navn og aldrig lest en Linje af hans dybsin¬
dige Lyrik; han plejer nemlig at skrive Teksten til Richard Strauss Ope¬
raer. „Rosenkavaleren“, der kaldes „Komedie til Musik“, er forfattet af
Hofmannsthal. Dit var ogsaa hans Bearbejdelse af „Det gamle Spil om
Enhver“ som blev benyttet ved Opferelsen af den oprindeligt engelske
Moralitet paa Det kgl. Teater i 1914, fordansket af Digteren Johannes
Jergensen. Hofmannsthal nyder Anseelse som en af de befydeligste Ny¬
romantikere. Han eisker gaadefulde og dunkle Felelser og leber derved den
Risiko selv at blive dunkel, forfalde til en underlig blodles Stiliseren
og fortabe sig i golde Refleksioner. Til Tider har man ved Lasningen af
hans Digte en Felelse af, at det slet ikke er Meningen med dem, at La¬
seren skal forstaa dem; blot man modtager et Indtryk af deres Ordmusik,
er Digterens Hensigt naact. Hans Opbud af Ordpryd og skenne Adjek¬
tiver er vist uden Sidestykke i moderne estrigsk Poesi, hvis sterste Navn
han er.
Det lyriske er paa en Gang hans Styrke og hans Svaghed; ogsaa
hans Dramaer er nemlig Lyrik; eller det bedste i dem er Lyrik, som en
af hans tyske Kritikere siger. Arbejder som „Tizians Ded“ eller „Daaren
og Deden“ kan betegnes som lyriske Monologer eller Dialoger. Anden
Betegnelse kan jeg heller ikke finde for hans „Smaa Dramaer“ af hvilke
det ferste i Samlingen: „Bjergvarket i Falun“ foregaar i Sverige, hvis
man ter benytte et saa haandgribeligt Udtryk som foregaar.
Foruden det serlig estrigske Hang til Melankoli finder man i dette
meget eksklusive og fornemme Forfatterskab af og til uventet kraftige
Farver og Effekter. Det gelder Digtervarker som „Kvinden ved Vin¬
duet“ og „Eventyreren og Sangerinden“, hvori der rorer sig en starkere
*) Efter at denne Artil var skrevet, er Hoffmannsthal algaaet ved Deden.