SethBirthdar
box 39/1
—
Mineapolls.
New-Vork, Parls, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellenangabe ohnd Gerähr.)
Ausschnitt aus: Zerdesd
36.5.1 02
vom:
Brev fra Wien.
Arthur Schnitzlers 50 Aars
FRuSEIsdag.
I Modsmtming til tidligere Tider, hvor
Keiserstaden ved Donau behandlede sine
Distere og Kunstnere meget daarligt,
gedens de levede — man behgver blot at
mindes, hvor lenge Grillparzer og Anzen¬
gruber, efter at de havde skabt deres störste
Verker, fremdeles vandrede forpinte og mis¬
kendte om — synes den nuverende Wiener¬
generation og ikke mindst, üvad der er det
allergledeligste, Ungdommen at vere nanet
til Forstanelse af, at Digterne kun har ringe
Glede af de Lavrbarkranse, som legges paa
deres Grarhsj, men at det derimod kan
vere dem til Opmuntring og tjene dem til
yderligere Udvikling, naar de vinder Bifald
og finder Paaskgnnelse i levende Live.
I disse Dage har heie det literert inter¬
esserede Wien fejret Arthur Schnitzers 50
Aars Fedselsdag. Det fortraffelige Wiener
Teater- og Musik-Tidsskrift Der Merker
havde arrangeret en Schnitzlerfest, ved hvil¬
ken Felix Salten meget fint karakteriserede
Digtereus Liv og Virken. Derefter fulgter
Recitationer af Schnitzler’ske Verker ved
Wiens ferste Skuespillerkrafter.
I det Festnumer, som Der Merker har
udsendt i Anledning af Fedselsdagen, skri¬
ver blandt andre Georg Brandes under Tit¬
len „Schnitzler -Medaljons“ felgende:
„ Sam Lage vant til at behandle, hvadz
der er sygt, og fortrolig med Tanken om
Deden har han meget af Lagens Maade at
se paa i sit psykologiske Blik, ogsaa nogetF
af Lagens Upaavirkelighed i sin rolige
Holdning. Som Verdensmand gennem¬
trungt af Livets Ironi iagttager han med
overraskende Skarphed, er vittig som ingen
anden i Gengivelsen af den Komik, han har
iagttaget. Som Digter har han formaget
at fremstille al Tilverelsens Trylleri og al
dens Grusombed, Trylleriet, som heurykkerK
los, Grusomheden, der tilintetger os, alt det,
Isom en Gapg doktrinart kaldtes det Skenne
log det Tragiske. IIan siger: At Kvinderne
er saa elskelige, og at Kunsten er saa her¬
lig. ger Tävet rigt. At Lykken kobes san
dyrt og er saa flygtig, ger Livet tungt.
At Ulykken bestandig truer os, og at Dyden
ier saa nur, ger Livet usikkert, uhyggeligt
og kostbart.“
Ogsaa Studenterne har feiret Schnitzler.
Wiens „Akademisk Forbund for Kunst og
Literatur“ lod hans Drama Beatrices Sler
gecitere, nrmest som en Demonstration,
fordi dette dybe og rige Veerk endnu ikke er
Ablevet opfart paa nogen af Wiens Scener.
Forsvrigt har Wiens Teatre med Burg¬
tentret i Spidsen badret Digteren ved paa
Tpdselsdagen at spille Arbejder af ham.
Schnitzler sclv har, beskeden som han er.
unddraget sig al personlig Hyldest ved med“
sin Hustru at reise bort fra Byen.
P. P.
box 39/1
—
Mineapolls.
New-Vork, Parls, Rom, San Francisco, Stockholm, St. Peters¬
burg, Toronto.
(Quellenangabe ohnd Gerähr.)
Ausschnitt aus: Zerdesd
36.5.1 02
vom:
Brev fra Wien.
Arthur Schnitzlers 50 Aars
FRuSEIsdag.
I Modsmtming til tidligere Tider, hvor
Keiserstaden ved Donau behandlede sine
Distere og Kunstnere meget daarligt,
gedens de levede — man behgver blot at
mindes, hvor lenge Grillparzer og Anzen¬
gruber, efter at de havde skabt deres störste
Verker, fremdeles vandrede forpinte og mis¬
kendte om — synes den nuverende Wiener¬
generation og ikke mindst, üvad der er det
allergledeligste, Ungdommen at vere nanet
til Forstanelse af, at Digterne kun har ringe
Glede af de Lavrbarkranse, som legges paa
deres Grarhsj, men at det derimod kan
vere dem til Opmuntring og tjene dem til
yderligere Udvikling, naar de vinder Bifald
og finder Paaskgnnelse i levende Live.
I disse Dage har heie det literert inter¬
esserede Wien fejret Arthur Schnitzers 50
Aars Fedselsdag. Det fortraffelige Wiener
Teater- og Musik-Tidsskrift Der Merker
havde arrangeret en Schnitzlerfest, ved hvil¬
ken Felix Salten meget fint karakteriserede
Digtereus Liv og Virken. Derefter fulgter
Recitationer af Schnitzler’ske Verker ved
Wiens ferste Skuespillerkrafter.
I det Festnumer, som Der Merker har
udsendt i Anledning af Fedselsdagen, skri¬
ver blandt andre Georg Brandes under Tit¬
len „Schnitzler -Medaljons“ felgende:
„ Sam Lage vant til at behandle, hvadz
der er sygt, og fortrolig med Tanken om
Deden har han meget af Lagens Maade at
se paa i sit psykologiske Blik, ogsaa nogetF
af Lagens Upaavirkelighed i sin rolige
Holdning. Som Verdensmand gennem¬
trungt af Livets Ironi iagttager han med
overraskende Skarphed, er vittig som ingen
anden i Gengivelsen af den Komik, han har
iagttaget. Som Digter har han formaget
at fremstille al Tilverelsens Trylleri og al
dens Grusombed, Trylleriet, som heurykkerK
los, Grusomheden, der tilintetger os, alt det,
Isom en Gapg doktrinart kaldtes det Skenne
log det Tragiske. IIan siger: At Kvinderne
er saa elskelige, og at Kunsten er saa her¬
lig. ger Tävet rigt. At Lykken kobes san
dyrt og er saa flygtig, ger Livet tungt.
At Ulykken bestandig truer os, og at Dyden
ier saa nur, ger Livet usikkert, uhyggeligt
og kostbart.“
Ogsaa Studenterne har feiret Schnitzler.
Wiens „Akademisk Forbund for Kunst og
Literatur“ lod hans Drama Beatrices Sler
gecitere, nrmest som en Demonstration,
fordi dette dybe og rige Veerk endnu ikke er
Ablevet opfart paa nogen af Wiens Scener.
Forsvrigt har Wiens Teatre med Burg¬
tentret i Spidsen badret Digteren ved paa
Tpdselsdagen at spille Arbejder af ham.
Schnitzler sclv har, beskeden som han er.
unddraget sig al personlig Hyldest ved med“
sin Hustru at reise bort fra Byen.
P. P.