Schnitzler's Death Schnitzler's Death
12. 12.
Seral usg Seral usg
— —
Lap: Lap:
egelend egelend
Schnitzler emlékére a berlind Volks¬ Schnitzler emlékére a berlind Volks¬
bühne a ö kakadu-nak, az elhunyt bühne a ö kakadu-nak, az elhunyt
fró egyik egfresebb és legsikeresebb fró egyik egfresebb és legsikeresebb
drámájánsk elöadását késziti eló. drámájánsk elöadását késziti eló.
Bécsben Undepl keretck között be¬ Bécsben Undepl keretck között be¬
nutattäk agüjabb Ufa-filmet. amely nutattäk agüjabb Ufa-filmet. amely
1815-bentténik és a cime Tancol a 1815-bentténik és a cime Tancol a
kongresus. Elsó Sándor szerepét kongresus. Elsó Sándor szerepét
Will Frtsch, Metternichet Konrad Will Frtsch, Metternichet Konrad
Veidt játsza. A nöi föszereplök Li Veidt játsza. A nöi föszereplök Li
Dagover és Lilian Harvey. Dagover és Lilian Harvey.
OBSERVER OBSERVER
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Klagenfurter Zeitung, Klagenfurter Zeitung,
vom: 27.10.1931. vom: 27.10.1931.
Nachruf für Artur Schnitzler. Das Prä¬ Nachruf für Artur Schnitzler. Das Prä¬
sidium des Journalisten= und Schriftsteller¬ sidium des Journalisten= und Schriftsteller¬
vereines „Concordia vereinigte sich am Tage vereines „Concordia vereinigte sich am Tage
der Beerdigung zu einer Trauersitzung für der Beerdigung zu einer Trauersitzung für
sein Ehrenmitglied Artur Schnitzler. Bei sein Ehrenmitglied Artur Schnitzler. Bei
diesem Anlaß führte Präsident Lipschütz u. a. diesem Anlaß führte Präsident Lipschütz u. a.
aus: „Artur Schnitzler war eigentlich immer aus: „Artur Schnitzler war eigentlich immer
da, auch für uns, für die Alteren. Denn schon da, auch für uns, für die Alteren. Denn schon
in jungen Jahren, da andere noch im Kampfe in jungen Jahren, da andere noch im Kampfe
der Materie liegen, war er Meister, der spie der Materie liegen, war er Meister, der spie
lerisch die schwierigsten Probleme bewältigte. lerisch die schwierigsten Probleme bewältigte.
Er brauchte nicht erst zu lernen, er war der Er brauchte nicht erst zu lernen, er war der
geborene Könner. Sein universeller Geist um¬ geborene Könner. Sein universeller Geist um¬
faßte alle Epochen, schritt durch alle Himmels¬ faßte alle Epochen, schritt durch alle Himmels¬
striche. Er war daheim in der wunderlichen striche. Er war daheim in der wunderlichen
Gelehrtenstube des Paracelsus und in der Gelehrtenstube des Paracelsus und in der
Artistenschenke der Jakobiner, in den Prunk¬ Artistenschenke der Jakobiner, in den Prunk¬
räumen von Schönbrunn und in den Dach¬ räumen von Schönbrunn und in den Dach¬
stübchen kleiner Wiener Midinetts. Jedes stübchen kleiner Wiener Midinetts. Jedes
Ereignis drängte ihn zur Gestaltung. Er Ereignis drängte ihn zur Gestaltung. Er
schürfte in den verborgensten Tiefen der schürfte in den verborgensten Tiefen der
Seele, auch die geheimsten Regungen wurden Seele, auch die geheimsten Regungen wurden
ihm offenbar, und was er gefunden, schenkte ihm offenbar, und was er gefunden, schenkte
er uns, heiter lächelnd, in einem glänzenden er uns, heiter lächelnd, in einem glänzenden
Apercu oder mit ernster Miene in vhilosophi¬ Apercu oder mit ernster Miene in vhilosophi¬
scher Betrachtung. Aber die Angelpunkte scher Betrachtung. Aber die Angelpunkte
seines Schaffens waren die Erotik, die das seines Schaffens waren die Erotik, die das
Leben in die Welt ruft, und der Tod, der das Leben in die Welt ruft, und der Tod, der das
Leben beendet. Leben beendet.
box 44/1 box 44/1
OBSERVER OBSERVER
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 1 WIEN, I., WOLLZEILE 1
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Politiken Politiken
skriver den 3 0.OKT. 1931 skriver den 3 0.OKT. 1931
Arthur Schnitzler Arthur Schnitzler
Oplasning paa Mandag Kl. 16,15. Oplasning paa Mandag Kl. 16,15.
1Anledning af den ostrigske Forfat¬ 1Anledning af den ostrigske Forfat¬
tor Arthur Schnitzlers Dod læser Skue¬ tor Arthur Schnitzlers Dod læser Skue¬
spillerinden Fru Agnes Phister Andresen spillerinden Fru Agnes Phister Andresen
paa Mandag Kl. 16,15 en af hans be¬ paa Mandag Kl. 16,15 en af hans be¬
remteste Noveller De Dode tier. remteste Noveller De Dode tier.
Arthur Schnitzler er en typisk Wie¬ Arthur Schnitzler er en typisk Wie¬
ner. Livets store Problemer, de politiske ner. Livets store Problemer, de politiske
og de religiose, interesserer ham ikké. og de religiose, interesserer ham ikké.
Der er kun ét for ham: Kvinden. Og da Der er kun ét for ham: Kvinden. Og da
han, forend han blev Forfatter, havde han, forend han blev Forfatter, havde
været Læge, havde han erhvervet sig en været Læge, havde han erhvervet sig en
kolig Erfaring, en næsten kynisk Viden kolig Erfaring, en næsten kynisk Viden
om alle erotiske Forviklinger og psykolo- om alle erotiske Forviklinger og psykolo-
giske Kærlighedskriser. Men hans Ky¬ giske Kærlighedskriser. Men hans Ky¬
nisme kom aldrig til at virke skriem- nisme kom aldrig til at virke skriem-
mende. 1 Modsætning til Tyskerne mende. 1 Modsætning til Tyskerne
kan Ostrigerne nemlig aldrig være kan Ostrigerne nemlig aldrig være
brutale. De kan være amoralske, men brutale. De kan være amoralske, men
altid med Gratie. 1 Wien bliver altid med Gratie. 1 Wien bliver
Kærligheden aldrig raa som i Ber¬ Kærligheden aldrig raa som i Ber¬
lin. Det lille Forstadspigebarn, das lin. Det lille Forstadspigebarn, das
süsse Mädel, som lever et letsindigt og süsse Mädel, som lever et letsindigt og
elegant Liv med de fornemme Wiener¬ elegant Liv med de fornemme Wiener¬
Leveherrer og ganske faa Aar efter for- Leveherrer og ganske faa Aar efter for-
svinder ud af det blændende Milieu igen svinder ud af det blændende Milieu igen
for at havne i et roligt Ægteskab hos en for at havne i et roligt Ægteskab hos en
Haandværker af sin egen Samfundsklasso, Haandværker af sin egen Samfundsklasso,
bliver aldrig fordærvet; hun bliver aller¬ bliver aldrig fordærvet; hun bliver aller¬
hojst let bedærvet, men sætter aldrig hojst let bedærvet, men sætter aldrig
sin Ynde til. Derfor maatte Arthur sin Ynde til. Derfor maatte Arthur
Schnitzler, der som en kolig lagttager Schnitzler, der som en kolig lagttager
havde levet sit Liv i disse Krese, ogsaa havde levet sit Liv i disse Krese, ogsaa
blive en gracios Forfatter. Hvor dristige blive en gracios Forfatter. Hvor dristige
Motiver han end valgte sig, blev han Motiver han end valgte sig, blev han
aldrig svigtet af sin smukkeste Egenskab: aldrig svigtet af sin smukkeste Egenskab:
sin Wienercharme, lige saa lidt som Ko¬ sin Wienercharme, lige saa lidt som Ko¬
benhavnercharmen nogen Sinde svigtede benhavnercharmen nogen Sinde svigtede
Peter Nansen. Men Arthur Schnitzlers Peter Nansen. Men Arthur Schnitzlers
Kendskab til Kvinden var dybere end Kendskab til Kvinden var dybere end
Peter Nansens, for det var ikke alene Peter Nansens, for det var ikke alene
Erotikerens og Kunstnerens Viden, mon Erotikerens og Kunstnerens Viden, mon
ogsaa don erfarne Loges. ogsaa don erfarne Loges.
For Danske vil en Oplæsning af „De For Danske vil en Oplæsning af „De
Dode tier“ blive en Overraskelse. De vil Dode tier“ blive en Overraskelse. De vil
opleve en Gensynsglode, kunde man opleve en Gensynsglode, kunde man
sige, for ostrigsk og dansk Aand er saa sige, for ostrigsk og dansk Aand er saa
vosensbeslœgtede, at Medet mellem dem vosensbeslœgtede, at Medet mellem dem
altid former sig som en harmonisk For¬ altid former sig som en harmonisk For¬
T. K. T. K.
staaelse. staaelse.
12. 12.
Seral usg Seral usg
— —
Lap: Lap:
egelend egelend
Schnitzler emlékére a berlind Volks¬ Schnitzler emlékére a berlind Volks¬
bühne a ö kakadu-nak, az elhunyt bühne a ö kakadu-nak, az elhunyt
fró egyik egfresebb és legsikeresebb fró egyik egfresebb és legsikeresebb
drámájánsk elöadását késziti eló. drámájánsk elöadását késziti eló.
Bécsben Undepl keretck között be¬ Bécsben Undepl keretck között be¬
nutattäk agüjabb Ufa-filmet. amely nutattäk agüjabb Ufa-filmet. amely
1815-bentténik és a cime Tancol a 1815-bentténik és a cime Tancol a
kongresus. Elsó Sándor szerepét kongresus. Elsó Sándor szerepét
Will Frtsch, Metternichet Konrad Will Frtsch, Metternichet Konrad
Veidt játsza. A nöi föszereplök Li Veidt játsza. A nöi föszereplök Li
Dagover és Lilian Harvey. Dagover és Lilian Harvey.
OBSERVER OBSERVER
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 11 WIEN, I., WOLLZEILE 11
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Klagenfurter Zeitung, Klagenfurter Zeitung,
vom: 27.10.1931. vom: 27.10.1931.
Nachruf für Artur Schnitzler. Das Prä¬ Nachruf für Artur Schnitzler. Das Prä¬
sidium des Journalisten= und Schriftsteller¬ sidium des Journalisten= und Schriftsteller¬
vereines „Concordia vereinigte sich am Tage vereines „Concordia vereinigte sich am Tage
der Beerdigung zu einer Trauersitzung für der Beerdigung zu einer Trauersitzung für
sein Ehrenmitglied Artur Schnitzler. Bei sein Ehrenmitglied Artur Schnitzler. Bei
diesem Anlaß führte Präsident Lipschütz u. a. diesem Anlaß führte Präsident Lipschütz u. a.
aus: „Artur Schnitzler war eigentlich immer aus: „Artur Schnitzler war eigentlich immer
da, auch für uns, für die Alteren. Denn schon da, auch für uns, für die Alteren. Denn schon
in jungen Jahren, da andere noch im Kampfe in jungen Jahren, da andere noch im Kampfe
der Materie liegen, war er Meister, der spie der Materie liegen, war er Meister, der spie
lerisch die schwierigsten Probleme bewältigte. lerisch die schwierigsten Probleme bewältigte.
Er brauchte nicht erst zu lernen, er war der Er brauchte nicht erst zu lernen, er war der
geborene Könner. Sein universeller Geist um¬ geborene Könner. Sein universeller Geist um¬
faßte alle Epochen, schritt durch alle Himmels¬ faßte alle Epochen, schritt durch alle Himmels¬
striche. Er war daheim in der wunderlichen striche. Er war daheim in der wunderlichen
Gelehrtenstube des Paracelsus und in der Gelehrtenstube des Paracelsus und in der
Artistenschenke der Jakobiner, in den Prunk¬ Artistenschenke der Jakobiner, in den Prunk¬
räumen von Schönbrunn und in den Dach¬ räumen von Schönbrunn und in den Dach¬
stübchen kleiner Wiener Midinetts. Jedes stübchen kleiner Wiener Midinetts. Jedes
Ereignis drängte ihn zur Gestaltung. Er Ereignis drängte ihn zur Gestaltung. Er
schürfte in den verborgensten Tiefen der schürfte in den verborgensten Tiefen der
Seele, auch die geheimsten Regungen wurden Seele, auch die geheimsten Regungen wurden
ihm offenbar, und was er gefunden, schenkte ihm offenbar, und was er gefunden, schenkte
er uns, heiter lächelnd, in einem glänzenden er uns, heiter lächelnd, in einem glänzenden
Apercu oder mit ernster Miene in vhilosophi¬ Apercu oder mit ernster Miene in vhilosophi¬
scher Betrachtung. Aber die Angelpunkte scher Betrachtung. Aber die Angelpunkte
seines Schaffens waren die Erotik, die das seines Schaffens waren die Erotik, die das
Leben in die Welt ruft, und der Tod, der das Leben in die Welt ruft, und der Tod, der das
Leben beendet. Leben beendet.
box 44/1 box 44/1
OBSERVER OBSERVER
I. österr. behördl. konzessioniertes I. österr. behördl. konzessioniertes
Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte Unternehmen für Zeitungs-Ausschnitte
WIEN, I., WOLLZEILE 1 WIEN, I., WOLLZEILE 1
TELEPHON R-23-0-43 TELEPHON R-23-0-43
Ausschnitt aus: Ausschnitt aus:
Bladet: Bladet:
Politiken Politiken
skriver den 3 0.OKT. 1931 skriver den 3 0.OKT. 1931
Arthur Schnitzler Arthur Schnitzler
Oplasning paa Mandag Kl. 16,15. Oplasning paa Mandag Kl. 16,15.
1Anledning af den ostrigske Forfat¬ 1Anledning af den ostrigske Forfat¬
tor Arthur Schnitzlers Dod læser Skue¬ tor Arthur Schnitzlers Dod læser Skue¬
spillerinden Fru Agnes Phister Andresen spillerinden Fru Agnes Phister Andresen
paa Mandag Kl. 16,15 en af hans be¬ paa Mandag Kl. 16,15 en af hans be¬
remteste Noveller De Dode tier. remteste Noveller De Dode tier.
Arthur Schnitzler er en typisk Wie¬ Arthur Schnitzler er en typisk Wie¬
ner. Livets store Problemer, de politiske ner. Livets store Problemer, de politiske
og de religiose, interesserer ham ikké. og de religiose, interesserer ham ikké.
Der er kun ét for ham: Kvinden. Og da Der er kun ét for ham: Kvinden. Og da
han, forend han blev Forfatter, havde han, forend han blev Forfatter, havde
været Læge, havde han erhvervet sig en været Læge, havde han erhvervet sig en
kolig Erfaring, en næsten kynisk Viden kolig Erfaring, en næsten kynisk Viden
om alle erotiske Forviklinger og psykolo- om alle erotiske Forviklinger og psykolo-
giske Kærlighedskriser. Men hans Ky¬ giske Kærlighedskriser. Men hans Ky¬
nisme kom aldrig til at virke skriem- nisme kom aldrig til at virke skriem-
mende. 1 Modsætning til Tyskerne mende. 1 Modsætning til Tyskerne
kan Ostrigerne nemlig aldrig være kan Ostrigerne nemlig aldrig være
brutale. De kan være amoralske, men brutale. De kan være amoralske, men
altid med Gratie. 1 Wien bliver altid med Gratie. 1 Wien bliver
Kærligheden aldrig raa som i Ber¬ Kærligheden aldrig raa som i Ber¬
lin. Det lille Forstadspigebarn, das lin. Det lille Forstadspigebarn, das
süsse Mädel, som lever et letsindigt og süsse Mädel, som lever et letsindigt og
elegant Liv med de fornemme Wiener¬ elegant Liv med de fornemme Wiener¬
Leveherrer og ganske faa Aar efter for- Leveherrer og ganske faa Aar efter for-
svinder ud af det blændende Milieu igen svinder ud af det blændende Milieu igen
for at havne i et roligt Ægteskab hos en for at havne i et roligt Ægteskab hos en
Haandværker af sin egen Samfundsklasso, Haandværker af sin egen Samfundsklasso,
bliver aldrig fordærvet; hun bliver aller¬ bliver aldrig fordærvet; hun bliver aller¬
hojst let bedærvet, men sætter aldrig hojst let bedærvet, men sætter aldrig
sin Ynde til. Derfor maatte Arthur sin Ynde til. Derfor maatte Arthur
Schnitzler, der som en kolig lagttager Schnitzler, der som en kolig lagttager
havde levet sit Liv i disse Krese, ogsaa havde levet sit Liv i disse Krese, ogsaa
blive en gracios Forfatter. Hvor dristige blive en gracios Forfatter. Hvor dristige
Motiver han end valgte sig, blev han Motiver han end valgte sig, blev han
aldrig svigtet af sin smukkeste Egenskab: aldrig svigtet af sin smukkeste Egenskab:
sin Wienercharme, lige saa lidt som Ko¬ sin Wienercharme, lige saa lidt som Ko¬
benhavnercharmen nogen Sinde svigtede benhavnercharmen nogen Sinde svigtede
Peter Nansen. Men Arthur Schnitzlers Peter Nansen. Men Arthur Schnitzlers
Kendskab til Kvinden var dybere end Kendskab til Kvinden var dybere end
Peter Nansens, for det var ikke alene Peter Nansens, for det var ikke alene
Erotikerens og Kunstnerens Viden, mon Erotikerens og Kunstnerens Viden, mon
ogsaa don erfarne Loges. ogsaa don erfarne Loges.
For Danske vil en Oplæsning af „De For Danske vil en Oplæsning af „De
Dode tier“ blive en Overraskelse. De vil Dode tier“ blive en Overraskelse. De vil
opleve en Gensynsglode, kunde man opleve en Gensynsglode, kunde man
sige, for ostrigsk og dansk Aand er saa sige, for ostrigsk og dansk Aand er saa
vosensbeslœgtede, at Medet mellem dem vosensbeslœgtede, at Medet mellem dem
altid former sig som en harmonisk For¬ altid former sig som en harmonisk For¬
T. K. T. K.
staaelse. staaelse.